Overfladebehandling giver en god finish
Hos NT Gulve går vi meget op i kvalitet og miljøvenlige materialer. Derfor kan alle vores kunder forvente, at en overfladebehandling, foretaget af os, er bæredygtig og flot i mange år frem.
Vi går op i en ærlig kvalitetsoplevelse, hvorfor vi altid rådgiver vores kunder i alle muligheder for overfladebehandling, dets udseende, vedligeholdelse og efterbehandling. Vi er specialister i lak, lud og oliebehandling, som er de tre mest langtidsholdbare løsninger på markedet. Vi kan også hjælpe med professionel afslibning af gulvet inden overfladebehandlingen.
Med over 20 år i branchen har vi prøvet kræfter med en lang række mærker. I dag bruger vi udelukkende kvalitetsprodukter fra BONA samt Rubio Monocoat, da de gang på gang har vist sig at være de bedste på markedet. Desuden er vi certificeret hos BONA – et kvalitetsstempel vi er meget stolte af.
Hvis dit gulv skal have en overfladebehandling, står vi klar til at hjælpe dig. Vi kan kontaktes på telefon 21 31 49 04 eller e-mail ntgulve@gmail.com. Du kan også udfylde formularen her på siden, hvorefter vi vil kontakte dig hurtigst muligt.
Olie-, lak- eller ludbehandling – hvilken passer bedst til mig? De har alle sine egne unikke fordele, hvorfor det er vigtigt at tage højde for netop dit behov. Nedenfor har vi skrevet nogle af de egenskaber, der kendetegner dem hver især.
Lakbehandling er en praktisk løsning for mange familier, da et lakeret gulv tåler meget tilsmudsning og snavs. Lak er en af de mest slidstærke overfladebehandlinger, der samtidig også er nem at holde ren.
Lakbehandlingen gør gulvet meget modstandsdygtigt, og kan fås i mat, halvblankt eller helt blankt. Derudover kan det være enten gennemsigtigt eller hvidpigmenteret. Der er altså rig mulighed for at få lige netop den overflade, som du ønsker.
En overfladebehandling med lak er ligeledes også en langtidsholdbar løsning, der først kræver efterbehandling efter mange år. Vi står klar til at rådgive og vejlede dig i, hvilken lak, der passer til dit gulv – både med hensyn til slidevne, men også i forhold til udseende og vedligeholdelse.
Ludbehandling er den lyse løsning, der fremhæver træets naturlige og lyse nuancer samt hæmmer den naturlige gulning. Ludbehandling kan ikke stå helt alene som overfladebehandling.
En af vores mest populære løsninger er derfor at ludbehandle træet, og derefter give gulvet en overfladebehandling med hvid sæbe. På den måde får gulvet det flotte lyse look, og får samtidigt lakkens modstandsdygtige overflade. Man kan også bruge en lak til at forsegle overfladen.
Kombinationen af ludbehandling og lak afhænger af forskellige faktorer. Derfor gør vi meget ud af, at tage kunden under vores vinger, og rådgive dem i deres muligheder for at få ludbehandlet deres gulv.